Skip to content

GTE Industrieelektronik GmbH er et middelstort teknologi-selskab fra Viersen, Tyskland som er grundlagt i 1988. GTE der er en forkortelse Gesellschaft für physikalische Technologie und Elektronik har over 70 medarbejdere.

Al udvikling og produktion af elektronik foregår i virksomheden. En afdeling er desuden specialiseret i reparation af elektroniske komponenter til blandt andet bilindustrien.

Produktområdet for speciel brandmeldeteknik der markedsføres under betegnelsen ADICOS® (Advanced Discovery System) er udsprunget at et samarbejde med et kraftværksselskab samt et universitet.

ADICOS® Systemet er over årene udviklet til et meget robust, omfattende og avanceret system til detektering af brand på et tidligt stadie. Indsatsområdet er primært overvågning af områder med stor belastning fra det omgivne miljø, som for eksempel høj støvbelastning med krav om Ex godkendt udstyr samt høje koncentrationer af personfarlige gasser. Systemet omfatter meldertyperne GSME (melder med array af halvleder gassensorer), HOTSPOT (melder med termo array og kamera) samt FIRELASER (linieovervågning af gasser med laser).

Alle meldertyper indeholder selvstændig processor og kommunikationskanal så detekterede alarmer kan meldes på stedet samt via bussystem. Data fra de enkelte meldere samles i PC med henblik på analyse og optimering.
ADICOS® systemet kan fjernovervåges og der tilbydes servicekontrakt så der kan foregå en løbende optimering af systemet.

Applikationer hvor ADICOS® systemet er anvendt omfatter blandt andet:
Siloer og haller til opbevaring af biomasse - specielt træpiller hvor systemet er leveret som ATEX udstyr.
Transportanlæg til biomasse og kul, herunder båndbroer, tunneler, omkastere samt i og ved tilhørende filteranlæg.
Siloer til korn og foderstoffer.
Store overdækkede "siloer" til opbevaring af kul.
Haller og pladser i forbindelse med genanvendelsesanlæg.